Identitetsoplysninger og hvidvaskning af penge
Bestemmelsen, der omhandler advokater, er formuleret således, at advokater er omfattet, når de deltager – som det hedder – med bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med køb og salg af fast ejendom eller virksomheder, forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver, åbning eller forvaltning af bankopsparings- eller værdipapirkonti, tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder eller oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder. Det er altså rettet mod ”finansielle transaktioner.
Kyed & Jybæk er forpligtet til at overholde Lov om forebyggende Foranstaltninger mod hvidvask af Udbytte og Finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Der kan læses nærmere om denne på www.finanstilsynet.dk eller www.retsinformation.dk.
Hovedtrækkene i loven er, at vi er forpligtede til at registrere og opbevare klienters identitetsoplysninger i fem år. Af samme grund skal klienterne oplyse navn, adresse og cpr. nr. eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har et cpr. nr. Disse oplysninger skal foreligge i forbindelse med oprettelsen af en konkret sag, og ved køb af fast ejendom, skal der forevises billede id.
Såfremt klienten er en virksomhed/et selskab/en juridisk person skal legitimationen omfatte navn, adresse, CVR nr. eller anden lignende dokumentation, hvis virksomheden ikke har et CVR. nr. Det følger af bestemmelsen at virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges og virksomhedens reelle ejer skal legitimeres. Typisk vil dette indebære, at vi skal have kopi af en ejerbog, hvori detaljeret er angivet, hvem der er ejere af anparter eller aktier og videre, at identiteten af disse ejere skal dokumenteres f.eks. ved pas, kørekort eller anden form for billede id.
Af Karnovs noter til førnævnte bestemmelse følger, at oplysning om en virksomheds reelle ejere kan indhentes på forskellige måder, herunder ved at anvende offentlige registre over reelle ejere eller ved at anmode klienten om at give de relevante oplysninger. Det anføres, at i Danmark vil indhentningen af sådanne oplysninger ofte kunne ske via virksomhedens regnskab eller bero på de af virksomhedens selv oplyste forhold om ejerstrukturen. Videre kan krav om identifikation og legitimation af en virksomheds reelle ejere undlades såfremt virksomheden, der er klient af et selskab, der handles på et reguleret marked i henhold til hvidvaskningslovens § 3, stk. 1, nr. 3. Et reguleret marked er defineret i artikel fire i direktiv 2004/39EF og befinder markedets sig i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med, på det finansielle område, er markedet optaget på en liste som nævnt i direktivets artikel 47.
Ifølge hvidvaskningslovens § 6 er vi, om fornødent, forpligtet til at undersøge transaktioner, der giver mistanke om at de har tilknytning til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. I den forbindelse kan vi også være forpligtet til at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet eller Advokatsamfundet – www.advokatsamfundet.dk/hvidvask.
Om internationale hvidvaskningsregler i øvrigt, se www.anti-moneylaundering.com